Mærkesager

Dagsinstitutioner og skoler i verdensklasse

Et godt fundament skabes fra barnsben, hvor både forældre og kommune spiller en rolle. Derfor vil jeg arbejde for, at vi udnytter Københavns Kommunes størrelse til at sikre de bedst tænkelige rammer, når vi byder børn og unge velkomne i daginstitutioner, folkeskole mv.

KØBENHAVN - EN BY MED PLADS TIL ALLE

Indbyggertallet stiger i København, og vi er mange, som skal deles om pladsen - både med hensyn til boliger, veje, fritidsfaciliteter mv. Derfor vil jeg arbejde for, at vi gennem brug af viden og smarte løsninger bruger vores København mest optimalt. Eksempelvis ved at sikre en bedre trafikafvikling gennem intelligente trafiksystemer.

GODE RAMMER FOR ERHVERVSLIVET OG IVÆRKSÆTTERE

Et sundt erhvervsliv og spirende iværksætteri er en forudsætning for vores velfærd i dag og i fremtiden. Derfor vil jeg arbejde for de bedst mulige rammer for erhvervslivet, som skaber værdi, sikrer arbejdspladser og spiller en vigtig rolle i den grønne omstilling. Desuden vil jeg arbejde for at sikre arbejdskraft og flere erhvervsuddannede, som er forudsætningen for, at vores virksomheder lykkes.

FORENINGER OG FÆLLESSKABER

Et aktivt fritidsliv giver trivsel og venskaber, og derfor er foreninger og fællesskab også en vigtig del af vores liv. Jeg vil arbejde for, at kommunen stiller de bedst tænkelige rammer til rådighed til foreningerne. Det frivillige foreningsliv løfter en kæmpe opgave i vores samfund, ikke mindst når det kommer til fællesskab, demokratisk forståelse og ansvar for os selv og andre.